Kan udbrændthed kureres med en lang weekend i sommerhuset? Nej, men GTD kan forebygge udbrændthed og hjælpe dig, der er udbrændt, til at komme hurtigere på fode igen.
Denne artikel tager udgangspunkt i podcast episode 49: How to reduce burnout. Du kan høre hele episoden her.
Halvdelen af os er så stressede, at vi har det svært på arbejdet
I foråret 2022 udgav ADP Research Institute rapporten “People at Work 2022: A Global Workforce View”. Fra rapporten kan vi læse noget, vi allerede ved: Stressniveauet hos de fleste mennesker er farligt højt. I Storbritannien har man målt, at størstedelen af mennesker under 34 år kæmper med arbejde på grund af psykiske problemer.
Nogle af de mest almindelige bekymringer derude er tidspres, for tungt et ansvar og mangel på job sikkerhed.
Hvad er udbrændthed?
Det har været diskuteret af fagfolk længe, men nu har WHO truffet en beslutning: De klassificerer udbrændthed som en sygdom. Udbrændthed kommer fra kronisk stress på arbejdet, der ikke behandles ordentligt.
Symptomerne på udbrændthed er:
- du mangler energi og føler dig udmattet
- man forbinder jobbet med en negativ og/eller kynisk følelse, føler sig mentalt distanceret
- effektiviteten på arbejdet falder
Hvile hjælper ikke
GTD Master Trainer Morten Røvik har selv oplevet udbrændthed. Han ved, hvordan angst føles i kroppen, og hvordan det føles ikke at komme ud af sengen.
– Hvis du er træt, ved du, at en god nats søvn eller en fridag hjælper. Men med udbrændthed er det mere psykologisk; ingen mængde hvile hjælper. Der mangler også håb, siger han.
Så hvis hvile ikke hjælper – hvad skal der så til for at overvinde udbrændthed?
– Det her var i år 2000, før jeg havde opdaget GTD. Hvis jeg havde vidst, at GTD eksisterede, var jeg ikke havnet i denne situation. Jeg er helt sikker.
Søvn kan ikke kurere udbrændthed. Men en øget følelse af kontrol og overblik hjælper!
Hvordan kan GTD hjælpe dig med at håndtere udbrændthed?
Røvik taler om “den rigtige mængde stress”. For det er jo ikke sådan, at al stress er farligt!
– Når man har for lidt stress, er man ikke engageret. Med en smule stress kommer du ud af sengen om morgenen, får tingene gjort og har det sjovt. Men når man har så meget at lave, at man mister kontrollen, får man kronisk stress. Det er det, der kan føre dig ned ad de forkerte stier.
Så hvordan finder man balancen?
– Det lykkedes for mig, da jeg forstod at gemme alle mine bekymringer og opgaver et sted, hvor min hjerne stoler på, at jeg kan finde dem igen. På den måde behøvede jeg ikke at prøve at huske alt, hvad jeg skulle tænke på.
Dette er et af trinnene i GTD-metoden, der har hjulpet så mange mennesker ud af stress.
To typer lidelser
William Elliott, psykolog og GTD Master Trainer, sier det findes to typer lidelser: Dem du kan undgå, og dem du ikke kan undgå.
- Lidelser du ikke kan undgå er for eksempel sygdom, eller det at miste nogen.
- Lidelser du kan undgå opstår når vi tager for meget på os, eller håndterer livet, så vi gør tingene værre, end de behøver at være.
Ved at filtrere dine bekymringer gennem dette filter, kan du slippe af med en masse stress, siger Elliott.
Er du i førersædet eller er du offer i eget liv?
Er du i dit livs førersæde, eller sætter du dig selv i en offerrolle? Enten påvirker du dit eget liv og arbejde, eller også lever du med det, du har lukket ind i dit liv. Der er stor forskel på disse to tilstande!
De fleste, der kommer til os for at få coaching, er overvældede, fordi de går og bærer alt, hvad de skal lave; de kan ikke få opgaverne ud af hovedet.
– Så det er ikke altid, at vi har for meget at lave, men det at vi ikke føler os i kontrol, der ødelægger os. Det hjælper som regel at se sit liv og opgaverne foran sig med lidt afstand.
Et liv i førersædet: Tag kontrol på dit liv, i stedet for at lade livet tage kontrol over dig.
“Next action”
“Next action”, eller næste handling, er et centralt tema i GTD.
– Min løsning på udbrændthed er “next action”, siger Emily Gregory, som blandt andet er design chef for Getting Things Done hos Crucial Learning.
Hun forklarer, at man ved at finde ud af, hvad næste handling er, nedbryder de store og komplekse projekter til overskuelige opgaver. Dette giver større klarhed, og hjælper med at reducere den farlige stress.
Hvad vil du sige nej til?
For at få en organiseret hverdag og undgå udbrændthed, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der er mindre vigtigt. På den måde kan du nemmere sige ja eller nej til aktiviteter. For at få tid til én ting, skal man sige nej til noget andet – sådan er det for alle.
Dem, der har et klart formål med deres liv, og klare værdier, har lettere ved at sige ja til det, der bringer dem tættere på deres mål.
Får du gjort nok af det, du kan lide? Formål er en nøgle til at opbygge en hverdag, hvor du trives.
Stop med at bruge dit hoved som kontor!
Vejen til udbrændthed forkortes betragteligt, når du har mere end fire ting at holde styr på, på samme tid. Du kan ikke være til stede mange steder på samme tid: det er bedre at være 100 % involveret i legen med børnene, når du er sammen med dem, fuldstændig fokuseret, når du deltager i et møde, og fuldstændig opmærksom bag rattet, når du kører en bil.
For at kunne lægge alt det fra dig, du ikke laver lige nu, skal du have et sted at opbevare alt, hvad du ellers ville gå og tænke på. Derfor synes vi, det er så vigtigt at skrive tingene ned.
Som Røvik siger:
– Stop med at bruge dit hoved som kontor!
Få gøremålene og bekymringerne ud af hovedet og ind i kalenderen – og skriv lister. Er du meget bekymret, kan du også prøve en bekymringsliste, som vi har skrevet om her.
Kunne du tænke dig at lære mere om GTD-metoden og få hjælp til at undgå udbrændthed? Her finder du mere information om vores kurser og coachingydelser.