Fornylig havde vi fornøjelsen af at have David Allen, forfatteren til Getting Things Done® (GTD), på besøg i Danmark.
Formålet med deres besøg var egentlig ferie, men han og hans kone, Kathryn, gjorde plads i kalenderen til både en frokost og en eftermiddag med danske GTD’ere. Frokosten ses herover og senere samme eftermiddag mødtes 20+ danske GTD’ere med David på Radisson Blu Royal Hotel Copenhagen til en uformel snak om GTD og selvfølgelig en masse spørgsmål fra deltagerne.
Tak til David og Kathryn for deres tid, tak til Radisson for at huse os og tak til alle de danske GTD’ere som deltog! Alle vi har snakket med efterfølgende har været meget inspirerede efter mødet, ligesom David og Kathryn både nød arrangementerne og var meget glade for Danmark. Du kan se alle billederne på GTDnordic’s Facebook-side.
Skal du med næste gang? Tilmeld dig vores Meetup’s, så får du automatisk besked.