Getting Things Done® (GTD) beskriver en metodik til at håndtere alle de ting, vi vil nå på arbejde og derhjemme, på en måde, så du får skabt overblik, bliver mere produktiv og mindre stresset. Metoden er udviklet og beskrevet af David Allen i bogen af samme navn, som blev udgivet første gang i 2001. Bogen blev genskrevet af forfatteren i 2015 (find den danske oversættelse her), metoden bruges i dag af millioner af mennesker verden over og GTD-franchisen (som vi repræsenterer i Danmark) er tilstede i over 75 lande.
Brug din hjerne til at få idéer – ikke til at gå og huske på dem
Metodens udgangspunkt er, at du ikke skal bruge dit hoved til at gå og huske alle dine forpligtigelser og idéer – de skal igennem 5 trin placeres i et system, du stoler på. På denne måde kan din hjerne slippe tingene og du kan være tilstede med de ting, du foretager dig.
Se denne video med GTDnordic’s direktør, Lars Rothschild Henriksen, for at høre hvordan GTD hjælper ham til både at drive og udvikle virksomheden, være der for sine børn og også få tid til sine løb.
Hvorfor kan jeg ikke bare huske tingene?
Hvorfor har du en kalender? Fordi du anerkender, at der findes en kompleksitet i dit liv, som du har brug for et eksternt system til at holde styr på for dig. I “gamle dage” var denne kompleksitet begrænset, men i takt med, at verden går stærkere og stærkere, så har brug for et eksternt system til at håndtere resten af den komplekse verden, vi alle lever i.
Uden et system vil din hjerne konstant forstyrre dig og minde dig om ting, du skal huske… Hvor meget kommer du i tanker om på vej hjem fra arbejde? Når du prøver at sove? Når du står i bruseren? Det er både forstyrrende, måske stressende og i hvert fald ikke produktivt.
En opgave, stor eller lille, kun gemt i hjernen, vil enten få for meget eller for lidt af din opmærksomhed.
Vores begrænsede korttidshukommelse/arbejdshukommelse har været kendt siden 1956, hvor George A. Millers studie udgav rapporten The Magical Number Seven, Plus or Minus Two. Rapporten konkluderer, at hjernens arbejdshukommelse kun kan holde syv ting samtidig, plus/minus to. Hvis man skal huske flere ting, glemmer man noget andet. Nyere forskning viser endda, at vi nok er tættere på fire ting…
Hvad så med din kalender? Den indeholder typisk under 5% af alle de ting, du gerne vil opnå. Du har brug for en proces til at håndtere alle de andre ting, og et GTD-system til at holde disse ting for dig.
Hvor starter man med GTD?
Det første skridt at lære de 5 trin til at få tingene under kontrol.