Før GTD-foredraget

Du er kommet til denne side fordi du snart deltager i et introduktionsforedrag om Getting Things Done® (GTD). Hvis du er nysgerrig efter at lære lidt mere om GTD inden foredraget, så har vi herunder samlet lidt information om GTD til dig, så du har mulighed for at få et indtryk af metoden inden vi ses.

Kort om Getting Things Done® (GTD)

GTD er en metode, som hjælper dig med at blive mere produktiv, mindre stresset og gør dig i stand til at være tilstede med det, du foretager dig – uanset om det er, når du sidder i et vigtigt møde eller når du er sammen med familien. Metoden lærer dig vaner, som ændrer måden hvorpå du indsamler, afklarer og organiserer alle de ting du skal.

Om foredraget

At forstå og implementere alle aspekter af GTD-metoden tager flere år, men det første skridt i at lære GTD er at kunne anvende de 5 trin. Derfor er fokus i foredraget netop på processen i disse 5 trin, inklusive vore bedste tips og konkrete gode råd til hvert af dem.

I foredraget kommer vi ind på:

  • Hvad er GTD?
  • Hvorfor har flere og flere brug for GTD?
  • Hvad er de 5 trin og hvordan anvender man dem i sin dagligdag? (inklusiv øvelser og demonstrationer)
  • Eventuelle øvelser hvis tiden tillader det, eksempelvis konsekvensen af at multitaske.

Betydningen af at anvende de 5 trin opleves typisk kort tid efter foredraget. Når deltagerne implementerer (dele af) vanerne oplever de fleste en klar forbedring i overblik og kontrol i deres liv. Og for dem, der ønsker det, er der naturligvis rig mulighed for at gå mere i dybden med metoden gennem GTD-bogen eller måske vore kursusforløb/coaching.

Bemærk venligst, at spørgsmål om brug af værktøjer er meget velkomne, men da behovet for værktøjer varierer meget fra person til person tillader tiden ikke, at vi går i dybden med disse.

Mere om GTD?

Har du lyst til at udforske GTD lidt mere inden vi ses, kan du finde mere information på vores hjemmeside, eksempelvis om hvorfor vi har brug for GTD og vores mange danske artikler om GTD. Du kan desuden teste dig selv i vores GTD-Q-test for at se, hvor dit forbedringspotentiale ligger. Og selvfølgelig finder du Vital Learning på Facebook, LinkedIn og Twitter, hvor vi løbende poster gode tips og tricks.

Vi glæder os til at hilse på jer og hvis du har nogen spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Til arrangøren – PDF om de 5 trin
Som nævnt i kontrakten anbefaler vi, at I udskriver vores handout-PDF om de 5 trin til alle deltagere. Denne bruges til noter og øvelser undervejs i foredraget – I finder den her på dansk og her på engelsk.

Book et møde

Klik for at finde et tidspunkt, hvor du kan mødes med Lars.

Scroll to Top